Overbygning

Tryghed 

Vi arbejder med tryghed i overbygningen ved at være tæt på - i mere end én forstand. Vi bor for det første i vores eget hus, i et afgrænset og åbent miljø, hvor alle kender alle, og det er en værdi for os. Det betyder blandt andet, at døren til lærerværelset helt bogstavelig talt står åben, og at alle voksne tager ansvar for de unge. Vi hilser på hinanden og interesserer os for hinanden. Overbygningen skal være et inkluderende læringsmiljø, hvor målet er, at alle både unge og voksne er en del af et “vi”. 

 

At arbejde frem mod et "vi" udspringer af at arbejde med respekt og tillid. Vi er alle mennesker, der fortjener at blive mødt med værdighed og nysgerrighed. Det betyder, at vi bruger tid på at forstå hinandens perspektiver - også i konfliktsituationer, og når vi ser tingene meget forskelligt. Vi italesætter forskellighed og plads til forskellighed, så der både er plads til, at man kan være sig selv, og der er plads til en i fællesskabet. 

 

Fællesskabet er vigtigt, og vi arbejder med, at alle forstår, de har en plads ligesåvel som en pligt til at give andre plads. Vi er et arbejdsfællesskab, hvor vi øver os i at samarbejde internt, men også at blive klar til at møde en verden på den anden side af grundskolen. En verden, der er stor, fuld af nuancer og krav. Det er vi selvfølgelig opmærksomme på at undersøge i undervisningen, ligesom UU-vejledningen også arbejder målrettet med at ruste de unge til mødet med omverdenen. Men vi arbejder også meget lavpraktisk med at tale om almindelig høflighed og dannelse. Når vi drager ud i verden, eller den kommer på besøg hos os, bruger vi altid tid på at tale om, hvordan man er den gode gæst eller den gode vært. 

 

I den konkrete dagligdag arbejder vi med klasselærerordning, med elevsamtaler - både årligt tilbagevendende og spontane efter behov - med valgfag på tværs af årgange, med samlinger og med at understøtte fællesaktiviteter i frikvarterer. I klasserummet skaber vi tryghed ved at bestemme både pladser og grupper, ligesom vi i høj grad arbejder med at møde de forskellige særbehov, der kan opstå i et ungdomsliv. 

 

Vi forsøger på alle måder at være tæt på, vi har en uformel tone, og så inddrager vi gerne både hinanden og forældre, når der er noget, der udfordrer. En del af at skabe tryghed handler nemlig også om at inddrage alle de relevante voksne omkring de unge mennesker, når der er noget, der er svært. Derfor opfordrer vi altid til, at forældre henvender sig og taler med os. Løsninger findes bedst i fællesskab.

 

Inddragelsen gælder jo naturligvis også de unge. Vi hører dem løbende omkring undervisningstiltag, og vi vægter også tid til samtaler omkring trivsel. De seneste år har vi gjort elevrådsvalget til en proces, hvor kandidater forbereder taler forud for et valg med båse og valgsedler fuldstændig som en valgproces for de voksne. Demokratiet er en del af dannelsen, og vi vil på voksensiden gerne deltage i samtalen omkring ting, som de unge finder vigtige for deres skolegang.

 

Faglighed

Faglighed er summen af mange ting, og tryghed og trivsel er helt grundlæggende parametre for at lykkes med at lære. Men overordnet set kan man sige, at i overbygningen sker der en bevægelse fra 5.-9. hvor de unge skal blive klar til at møde ungdomsuddannelser, hvad enten det er erhvervsfaglige eller gymnasiale. Det præger på mange måder vores faglighed, da det er vigtigt at træne selvstændigheden, initiativet, modet til at tale foran andre, evnen til at fordybe sig og fleksibiliteten i forhold til at kunne arbejde sammen med alle. 

 

I alle fag italesætter og øver vi, hvad det vil sige at møde undervisningsparat med de materialer, man skal bruge den pågældende time og dag, hvad der skal til for at fordybe sig, og hvordan man arbejder selvstændigt. For at skabe overblik og struktur bruger vi i høj grad minuddannelse til at lægge forløb og ugeplaner ind i, ligesom vi bestemmer grupper, pladser og graden af frihed i forhold til at arbejde uden for klassen - alt efter hvad den enkelte kan magte. Dvs vi sætter rammerne for arbejdet og bruger tid på at tale om, hvordan den enkelte årgang og elev arbejder mest optimalt indenfor de givne rammer. 

 

Vores standardlektion varer en time, da vi arbejder bevidst med ikke at have for mange fag og skift på en dag. Hver uge har vi en fagdag, hvor der er plads til fordybelse i to forskellige fag, som skifter fra uge til uge. På fagdage ligger også vores frivillige valgfag, hvor man 2 gange i kvartalet har en hel dag med et fag, man selv har valgt sig ind på - fx alternative former for idræt, friluftsliv, foto, kultur osv. 

 

Derudover har vi i løbet af året nogle faguger, hvor man øver de arbejdsformer, man skal bruge i den årlige projektuge. Den årlige tværfaglige projektuge ligger lige efter nytår, og alle klasser i overbygningen arbejder med projektet i den samme uge. Det skaber en afsmittende og inspirerende effekt, at hele huset er fordybet samtidigt. Vi vægter generelt projektarbejdsformen højt, da det er en oplagt måde at øve sig i både selvstændighed, fordybelse og fremlæggelse. 

 

Grundlæggende har vi den holdning, at det svære og det nye arbejder vi med henne på skolen. Dvs. at fx  stilskrivning og problemregning som oftest foregår på skolen, så man kan få vejledning og hjælp. Men vi kan godt finde på at give lektier for i fx læsning, træningsopgaver i matematik, indtalinger i engelsk og lignende. 

 

Vi bruger ikke karakterer i det daglige, men er mere optaget af respons og genaflevering. Vi giver selvfølgelig de obligatoriske standpunktskarakterer i 8. og 9. klasse, og i 9. klasse giver vi også flere karakterer frem mod prøverne, så de unge har en mulighed for at arbejde bevidst med selve karaktererne. Det er dog vores holdning, at det er langt vigtigere at arbejde procesorienteret og dialogisk end at arbejde med en talvurdering af de mange produkter, de unge når at aflevere i overbygningen. 

 

At være optaget af processen, hænger også sammen med vores differentiering. Som oftest arbejder vi med det samme materiale, men i det individuelle arbejde kan der skrues både op og ned for kravene, så alle så vidt muligt har en oplevelse af både at udvikle sig og også være kompetente og lykkes med opgaven. 

 

Vi har ligeledes fokus på de specielle hensyn, der kan gøre sig gældende for den enkelte elev. Det kan fx være, at alle ordblinde elever skal føle sig inkluderede, have deres hjælpemidler, få træning i at bruge hjælpemidlerne, kan møde læreren med en forventning om digitale materialer, deltage i samlinger osv.

 

Natur

Molsskolen ligger et af de smukkeste steder i landet, og vi skal bare åbne en dør for at stå midt i en nationalpark. Der er masser af plads i både frikvarterer og undervisning til at komme udenfor, og vi bruger naturen til både de små bevægelsesøvelser i en enkelt lektion og til større tiltag som udflugter, friluftsliv, madlavning og havsvømning. 

 

Vi har mulighed for at gå op i skoven såvel som at gå ned til vandet, og det kan være for at finde motiver til billedkunst eller for at hente sten, når vi skal lave vores egne genforeningssten i historie. Kirken og kirkegården kan bruges, når en øvelse kræver omtanke og fordybelse, mens havnen kan bruges til fiskeri og vandsport. 

 

Naturen omkring skolen rummer store variationer og faktisk også rigtig meget historie, og derfor er det naturligt at inddrage den i undervisningen, når skolen ligger, som den gør.