Læreplaner SFO

Lærings- og udviklingsforståelse 

 

Læring er en proces, hvor børn udvikler og bruger deres opbyggede viden og 

færdigheder. 

I denne kontekst ser vi SFO’en som det rum, hvor barnet benytter sig af de færdigheder og den viden, de har tilegnet sig både i skolen, men også i familien gennem opdragelsen samt i deres forskellige sociale fællesskaber og legerelationer. 

 

Barnet skal med andre ord afprøve sig selv både i forhold til, hvad barnet kan selv, men i meget høj grad også i, hvad barnet kan sammen med andre børn.  

Fællesskabet, det sociale liv, er krumtappen i barnets trivsel. Uanset hvor dygtig barnet er fagligt, så er det i spejlingen, i de sociale sammenhænge, barnet oplever sig selv.  

Nogle børn er mere ”enspændere” end andre, hvilket vi også skal respektere, men vi skal have særlig opmærksomhed på de børn, der vælger at være alene, da ensomhed kan være indikation på, at et barn mistrives. 

 

 

Klar til Læring (de 7 kompetencer) 

 

Læringsforståelsen i  SFO’en er bygget op omkring kompetencerne i ”Klar til læring” 

 

Robusthed 

Tilrettelægge aktiviteter i spil og lege, hvor der er vindere og tabere 

Lad børnene gøre alt det, de kan selv! Vi løfter ikke nogen op, barnet bærer selv sin taske, har styr på madpakken osv. Selvhjulpenhed øger robustheden! 

Den frie leg er vigtig i forhold til robusthed – det er her, barnet lærer de sociale spilleregler, det har brug for resten af livet 

Støtte børnene i deres til- og fravalg

Skabe situationer, hvor dialog er omdrejningspunkt.

 

Behovsudsættelse 

Arbejde med behovsudsættelse i de lege/ spil vi tilbyder eller barnet vælger 

Barnet advares tidmæssigt, fx inden de skal med bussen eller gå hjem selv  

Man tager som voksen en ”ordstyrerrolle”, så børnene, når vi holder samling, bliver opmærksomme på, at man først taler, når man har ordet. 

At man til stadighed træner i at tage hensyn, vente på tur samt tilsidesætte egne behov, og at ydmyghed også kan være en vigtig kompetence. 

 

 

Nysgerrighed 

Have ting i SFO’en og på legepladsen, der indbyder til at eksperimentere. 

Forskellige udstillinger og udsmykninger med børnenes egne ”værker” 

Give plads til at børnene udforsker og fordyber sig i et selvvalgt emne. 

Skabe mulighed for at eksperimentere 

Et fleksibelt aktivitetsmiljø (både inde og ude)  

Åben legeplads (hvor store og små leger sammen) 

Eleverne fremlægger og fremfører evt. produkter, sange, stunts, danse etc. for hinanden og bestemmer 

Visualisering af emne før start. 

 

Vedholdenhed 

Skabe bevidsthed, italesætte begrebet og den enkeltes udvikling 

Opstille passende opgaver ift. at hjælpe med at holde orden, rydde op. 

Sætte aktiviteter i gang, som kan være længerevarende og er med til at træne vedholdenhed. Fx spil og lege, hvor man kan ”miste lysten”, når man er ved at tabe 

Vi har en forventning om, at børnene lytter i længere tid ved fx ved samlingerne og instruktioner til spil, lege, voksenstyrede aktiviteter. 

Automatisering  

Give mulighed for gentagelser og træning for at blive dygtigere 

Være med til at holde orden. 

Træne de personlige kompetencer. (binde snørebånd, skære frugt, smøre mad, holde orden i egne ting. 

Træne at kende klokken, hvornår skal jeg gå hjem, med bussen, bliver hentet etc. 

Lære af sig selv, at rydde op og færdiggøre en aktivitet  

Sige godmorgen og farvel  

Tage skoene af i garderoben, hænge tøj op, holde orden i egen garderobe 

 

 Selvregulering/selvdisciplin 

• Et “Nej” i ”øjenhøjde” som et anerkendende nej.  

• At kunne være loyal omkring fælles beslutninger - både de ”voksnes regler” og børnenes egne indbyrdes aftaler 

• At kunne tænke før det handler fx ved at lade være med at skubbe, slå selvom barnet er blevet provokeret af et eller andet 

• At kunne sige ”pyt” til det uvæsentlige 

• At kunne sidde stille og holde fokus i et givet tidsrum. 

• Gode omgangsformer 

• Hilser på hinanden - når vi mødes om morgenen eftermiddagen og når vi siger farvel 

• Fokus på omgangsformer i sociale sammenhænge 

• Inddragelse af "gode omgangsformer" også i eksempler  

• Italesætte en fællesskabsforståelse 

• At barnet kan sætte sig i en andens sted, forstå andres følelser 

• At børnene lærer at give, modtage og respektere hinanden samt udvikler empati 

• At børnene tager hensyn og hjælper hinanden med ”trøst” hvis et barn fx er faldet på legepladsen. Børnene lærer at drage omsorg for hinanden 

• Aktiviteter/lege med flere børn så de bliver gode til at være i større fællesskaber, hvor der ikke kun er fokus på det enkelte barn 

• At de voksne i egen praksis er anerkendende og venlig i sin fremtoning 

 

 

Pædagogiske principper 

Medarbejdere i SFO’en er bevidste om, at børn lærer forskelligt, og at børn lever under forskellige vilkår.  

Vi ved, at børn har deres styrker på forskellige områder og derfor også lærer og oplever verdenen ud fra forskellige perspektiver.  

Alle børn har mindst én særlig styrke. Hvis vi kan møde det enkelte barn og netop understøtte denne særlige styrke, så får vi mulighed for at påvirke barnet, så dets svagere områder også udvikles. Børn skal med andre ord behandles forskelligt for at trives og udvikle sig bedst muligt. Målrettet stilladsering også med henblik på at styrke de sociale kompetencer 

 

Et eks. 

En dreng, der måske har det fagligt svært, kan opleve sig selv både anerkendt og værdsat, når han får mulighed for at hjælpe til med noget praktisk (samle brænde, holde ild i bålet, hjælpe med at reparere en cykel, feje fliser, rydde sne etc.). Alt imens kan vi voksne i samværet og nærheden med barnet give det en oplevelse af at have en vigtig funktion.  

I dette ”rum” har den voksne mulighed for at udfordre barnet på dets andre områder. 

  

Vi er bevidste om, at glade børn lærer bedst og forsøger derfor at sikre, at børnene får tilpasse udfordringer.  

Optimal udvikling og trivsel sker, når barnet er i flow og oplever successer,  -oplever ”at kunne”. 

 

SFO’en har et tæt samarbejde med skolens lærere, da helhed og sammenhæng i børnenes hverdag samt styrkelse af deres sociale liv er afgørende for det enkelte barns trivsel. Har et barn haft en lidt svær dag i skolen, får vi det at vide i SFO’en, så vi kan få en forståelse for barnet og hjælpe det til en god afslutning på dagen. 

  

I vores SFO har vi særlig fokus på børnenes eget sociale liv samt stor respekt for det enkelte barns integritet. 

Vi er opmærksomme på,at finde en balance i forholdet mellem det, vi forventer at børnene SKAL, og det vi ser, at børnene KAN.   

 

 

Fleksibilitet 

Vi stiller differentierede krav til børnene. Vi ved, at børn er forskellige, børns behov er forskellige. 

Vi er omstillingsparate og udviser rummelighed.  

 

Vi ved, at dagene ikke er ens, og at der altid opstår spontane situationer, der kan være vigtigere at gøre noget ved frem for slavisk at følge en plan.  

Det kan f.eks. være strukturelle ændringer som følge af fravær/sygdom, vi kan være nødt til at gennemføre.  

Men også kriser/konflikter, der er opstået mellem nogle børn, vi er nødt til at tage hånd om og få løst. 

 

Vejret kan drille, men også være andre grund til, at en planlagt ”indeaktivitet” bliver ændret til, at vi er ude hele eftermiddagen. Strandtur, boldspil, bålaktivitet eller en tur på kælkebakken. 

 

Sundhed og motion 

Børnene tilbydes aktiviteter og rammer, der understøtter motion, god leg og bevægelse.  

Sundhed for os er også glæde, gode kammerater, dejlige omgivelser og masser af leg.  

 

Vi har et naturligt og tæt samarbejde med Mols IF, der tilbyder sport og fritidsaktiviteter i Molshallen og på sportsbanerne, der ligger umiddelbart op ad Molsskolen. 

 

I dagligdagen er det vigtigt for os at give børnene omsorg og tryghed. 

Dog er det meget væsentligt også at styrke barnet i at blive et selvstændigt menneske med en stærk tro på egne evner samt bevidsthed om, at fællesskab og samvær er vigtigt for at have det godt. 

 

Respekten for det enkelte barn og hensynet til, hvor barnet er lige nu i alder og udvikling, er udgangspunktet i måden, vi som voksne handler i relationen med børnene.  

 

 

Samarbejde 

Vi prioriterer den gode dialog og samarbejdet med forældrene, samt forsøger at sikre en åben atmosfære og et godt informationsniveau. De fleste børn hentes og bringes dagligt i SFO’en af deres forældre, så vi har en daglig forældrekontakt, der kan udnyttes til en hurtig orientering om, hvordan barnet har haft det.  

Vi informerer med jævne mellemrum om SFO´ens aktiviteter gennem forældrebreve på intranettet. 

 

Målet er, i samarbejde med forældrene, at skabe et trygt og udviklende miljø for det enkelte barn, samt at Molsskolens SFO er et rart sted at være, for både børn, personale og forældre. 

 

Pædagogisk  praksis 

Vi vil skabe et alsidigt og udfordrende "værested" med barnet og gruppen i centrum, hvor ny viden, leg, læring og spændende oplevelser indgår som væsentlige elementer i SFO`ens hverdag. 

 

SFO’ens  indretning skal tilgodese, at børnene selv skal kunne udforske og udvikle, uden at de voksne altid skal sætte aktiviteter i gang. Vi understøtter dermed børnenes eget initiativ og fantasi. De voksne skal blande sig på en måde, hvor de supplerer og understøtter børnene og naturligvis sikrer, at trivslen for alle børn er i højsædet. Vi skal være nærværende og synlige for børnene. 

Rigtig mange børn har efter en koncentreret skoledag brug for at have en voksen, at kunne tale med, hygge med og opleve sig anerkendt af. 

Det er SFO-medarbejdernes pligt at være opmærksomme på, at disse børn hjælpes godt i gang med deres dag om morgenen samt opmærksomme på, hvad barnet har brug for, når det kommer om eftermiddagen 

Selvom vi på denne måde lægger op til, at børnene er delagtige i deres egen udvikling, så kræver det alligevel, at de er trygge i de voksnes nærvær. Derfor gør vi meget ud af at børnene hele tiden ved, hvor de voksne er, og hvordan de kan få fat i en voksen.  

 

Sammenfatning 

Ved læring forstår vi i SFO’en enhver situation, hvor barnet tilegner sig viden eller 

kunnen. Det kan være gennem egne aktiviteter, aktiviteter i selvvalgte venskabsgrupper eller strukturerede voksenstyrede værksteder/aktiviteter 

 

Vi opfatter altså læring og udvikling som værende en proces, hvor barnet bruger sig selv i samværet med andre børn både ældre, yngre og jævnaldrende samt voksne. Barnet skal bruge og udvikle alle sanser 

 

Læring kan også være proces, hvor barnet har brug for, at tingene gentages mange gange (erfaringslæring eller automatisering). Det, barnet har lært den ene dag, kan af forskellige årsager være glemt den næste. 

Mange børn kan lide gentagelser og forudsigelighed og det at øve sig i noget, man næsten kan, opbygger selvtillid: at snøre snørebånd, skrive bogstaver, øve bordtennisslag, hoppe på kængurustylte, køre ethjulet cykel etc. 

Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at barnets mulighed for læring, er afhængig af flere faktorer, f.eks. dets trivsel i al almindelighed, om det er udhvilet og mæt, om det har fået for meget sukker. etc.

 

I Molsskolens SFO mener vi i høj grad, at læring sker gennem afprøvning af ting, ”learning by doing”. Hermed mener vi, at barnet skal have lov til at prøve ting af og gerne med støtte fra de voksne, så de kan gøre sig deres egne erfaringer og erhverve sig eller udvikle færdigheder. Børnene lærer også ved at iagttage og aflure, hvad og hvordan de andre børn samt de voksne gør. 

 

Vi er opmærksomme på, at barnet i sin læring er åben overfor alle ydre påvirkninger, hvorfor det er vigtigt, at miljøet i SFO’en er præget at varme og tryghed.  

 

En opremsning kan afslutningsvis illustrere det mangfoldige lærings- og udviklingsfelt. 

 

• Læring og udvikling findes overalt 

• Læring og udvikling sker i også gennem leg. 

• Læring og udvikling sker når barnet undersøger og eksperimenterer. 

• Læring og udvikling skabes af børnene selv. 

• Læring og udvikling sker via gentagelser. 

• Læring og udvikling sker via krop og sanser. 

• Læring og udvikling sker i relationer mellem mennesker. 

• Læring og udvikling sker fra voksen til barn og fra barn til voksen. 

• Læring og udvikling er forskellig fra barn til barn. 

• Børnene lærer hele tiden af hinanden. 

• Børns fantasi og frie leg kan ikke overgås. 

• Planlagte forløb kan være meget lærerige og udviklende. 

 

En væsentlig pointe: 

 

• Bryd ikke ind i en situation før du har aflæst den – måske afbryder du vigtig læring.