Molsskolens Skolefritidsordning

 

 

Velkommen til SFO

Molsskolens SFO er en fysisk integreret del af Molsskolens indskolingsafsnit og deler garderobe og gangareal med alle børn fra 0-3. klasse.

De 4 hovedlokaler i SFO’en består af 2 aktivitetsrum der er fleksible i brug. F.eks bordtennis, bordfodbold, tumleplads, lege med biler, samt stille/hyggekrog. Et lille aktivitets og hyggerum/depot vi kalder kalder ”stillerummet”, samt det store fællesrum med køkken. Dette fællesrum er SFO’ens primære rum, hvor børnene modtages og samles om morgenen og efter skole. Lokalet forsøges indrettet med små kroge, hvor børnene i mindre grupper kan lege, spille spil, konstruere/bygge samt læse og hygge.
Det at SFO’en er integreret i skolen betyder, at vi også meget nemt har mulighed for at bruge faglokalerne, eks. vis musik, billedkunst og gymnastiksal. Lige udenfor døren er der legeplads, svævebane og sportsbaner.

Ca. 80 børn fra børnehaveklasse til og med 3 klasse benytter dagligt SFO’ens tilbud.
Vi er 6 medarbejdere, med meget forskellige både faglige og personlige kvalifikationer. alle medarbejdere har også funktioner i skolens undervisningsdel. Vi bruger i høj grad personalegruppens engagement og forskellige ressourcer i samarbejdet omkring børnene.

Børn der møder i SFO’en mellem 6.30 og 7.30 tilbydes morgenmad.
Herefter er der leg, hygge frem til kl. 8.30, hvor vi rydder op og går til klasserne.

Når børn ankommer kl. 14.30 tilbydes de et stykke frugt og/eller lidt brød og vi snakker sammen om hvilke aktiviteter, der er mulige at deltage i.
I denne samling er det i høj grad børnenes egne ideer, der bliver omsat til aktiviteter. Alle børn er som udgangspunkt ude på legeplads/sportsplads den første ½ time, med mindre at der er planlagt voksenstyrede aktiviteter/værksteder, eller hvis vejret gør det for ”surt”.

Der vil ca. 1 gang om måneden udkomme et nyhedsbrev, hvor vi fortæller lidt om de aktuelle aktiviteter og planer.

Om SFO

På Pladsanvisningen kan du tilmelde dit barn til morgenmodul, eftermiddagsmodul og feriemodul, du kan læse mere om muligheder og priser her: SFO for 0.-3. klasse.

SFO Molsskolen
Skoletoften 17, 8420 Knebel
Tlf 87 53 62 88
EAN 5798004440360

Pædagogfaglig leder:
Jesper Zacho Bruun
Mobil 22 30 20 37

Åbningstid:
SFO åbner hver dag kl. 6.30
Der serveres morgenmad frem til ca. kl. 7.30
SFO lukker kl. 17.00 – fredag dog kl. 16.30

Lukkedage:
Grundlovsdag. Derudover har SFO lukket i uge 29 og 30. Familier med pasningsbehov på lukkedage skal kontakte sfo leder for anvisning af åben institution.

Indskrivning til SFO sker her: Pladsanvisning

Galleri