Aftaleholder: Claus Peter Olesen
Pædagogfaglig leder: Jette Kristensen
Pædagog: Karen Clausen
Pædagog: Paulina Menezes
Pædagog: Morten Ahlburg
Pæd.medhjælper: Kirsten H. Kristensen
Pæd.medhjælper: Jonathan Feig
Udelivet i naturen giver børnene mulighed for masser af plads, ro og fred til at koncentrere sig og bearbejde de mange indtryk de hele tiden bliver udsat for. Vi bruger naturens materialer i leg og andre aktiviteter, og hver dag bevæger vi os rigtig meget. Vi prioriterer tid og nærvær med børnene meget højt, f.eks. at være sammen om praktiske ting, lege og aktiviteter. Vi har ikke noget, vi skal nå. Vi bruger den tid, der skal til, når der f.eks. skal tages tøj på, spises mad og leges.
Vi kan tilbyde stor tryghed og overskuelighed i hverdagen, nærvær og tætte bånd i relationen mellem børn og voksne samt børnene imellem, få børn og voksne at forholde sig til, plads til spontanitet, gode muligheder til at gribe børnenes ideer og bakke op om disse, glæden ved at bevæge sig og bruge hele kroppen i leg og aktiviteter hver dag ude et trygt og tæt samarbejde mellem personale og forældre.
En hverdag ude i naturen året rundt uden stress, og hvor børnene får mulighed for at få opfyldt de forskellige behov, de har for at kunne
udvikle sig og lære.
Naturbørnehaven forholder sig aktivt til børnenes sundhed og har i samarbejde med børnehavens bestyrelse udarbejdet en kostpolitik.
Det er Naturbørnehavens mål, at have et godt samarbejde med forældrene, der bygger på tillid, åbenhed og gensidig respekt.
Hvorfor en kostpolitik?
Vi ønsker at sætte positiv fokus på børnenes mad.
Gode kostvaner
Målet er at give børnene en sund og varieret kost. Sund mad er vigtig for det enkelte barns trivsel, udvikling og indlæring – og gode kostvaner skal grundlægges i barndommen.
Mad er både energi og hyggeligt samvær
Madens primære funktion er at stille sulten og give børnene energi. Derudover vil vi i Naturbørnehaven gerne gøre måltidet til en god samlingsstund, og tillægger det sociale fællesskab stor betydning.
Gode vaner omkring måltidet – de voksnes ansvar
Vi bruger måltidet til at lære gode vaner og social adfærd, f.eks at hjælpe hinanden med at åbne madkassen og drikkedunken og at sidde stille og roligt og snakke sammen. Børnene støttes i at blive siddende til de fleste er færdige med at spise. Vi snakker f.eks. også med dem om, at de ikke skal sluge maden, for at komme hurtigt i gang med at lege.
Det er de voksne, der styrer måltidet. Målet er en rolig og hyggelig stemning, hvor alle får spist, det de kan. Restmad fra madpakken opfordres børnene til at spise, inden vi går hjem fra turen, eller hjemme i børnehaven inden frugt.
Resten tages med hjem i madkassen, så forældrene kan se, hvad barnet har spist den pågældende dag.
Samarbejde om madpakkens indhold
På forældremødet om efteråret er et fast punkt på dagsorden en grundig orientering om madpakken. Det er vigtigt, når børnene er ude det meste af dagen, at børnene har den rigtige madpakke med i rygsækken.
Vi forventer, at forældrene giver børnene en sund og indbydende madpakke med hver dag. Frokosten skal fylde energidepoterne op med langsomme kalorier, som skal virke det meste af eftermiddagen. Ingen børn kan leve sundt og godt af sukkerholdige produkter. Derfor forventer vi, at der ikke medbringes sukkerholdig “dessert”, som f.eks mælkesnitte eller småkager. Læg heller lidt rå grønsager i madkassen.
På baggrund af vores kostpolitik
Vi opfordrer til, at Naturbørnehaven er “slikfrit” område.
Det betyder, at børnene ikke må medbringe slik, sodavand og lignede til hverdag.
Når vi bliver inviteret til fødselsdag oplever vi, at forældrene er gode til at servere sunde ting som gulerodsstave, agurkeskiver, små rugbrødsmadder, hjemmelavet pizza, frikadeller, boller, frugt og andet godt.
Vær opmærksom på:
- at klapsammen-rugbrød mætter.
- at hvidt brød kun mætter en kort tid, hvorefter barnet hurtigt føler sig sulten igen og måske utilpas.
- at barnet bedst kan holde styr på maden, når hver enkelt mad er pakket ind i rigtigt madpapir og ikke stanniol.
- at vand er bedst at have med i drikkedunken, og ikke saft – af hensyn til kroppen og også tænderne.
Mad lavet over bål
Børnehaven har maddage ca en gang om måneden, hvor det at lave mad til os alle sammen får et pædagogisk indhold. Vi lægger vægt på, at børnene selv aktivt deltager i madlavningen, og at de får kendskab til de forskellige råvarer og fremstilling af varm mad ved hjælp af bålet.
Måltiderne
Vi forventer, at børnene har spist morgenmad inden de kommer, men hvis de af en eller anden grund ikke har, får de havregryn i børnehaven.
Inden vi tager på tur ca. kl. 9.30, samles vi og børnene får en klapsammenrugbrød med ost eller leverpostej, som de har med hjemmefra i en særskilt madpakke. (Den lægges i en kurv om morgenen).
Frokostmadpakken tager vi først hul på, når vi kommer ud til det sted, der er turens mål, så er den frisk og ny.
Om eftermiddagen ca. 14.30, når vi igen er hjemme i børnehaven, får alle frugt. Her lægger vi igen vægt på, at vi spiser sammen og tager det stille og roligt.
Råvarer
Vi tilstræber at købe råvarer som er økologiske og danske. Vi køber økologisk frugt hos “Årstiderne”, og i det omfang det kan lade sig gøre, køber vi økologisk mælk, havregryn, mel m.m. Vi vil gerne at forældre, der har for meget frugt i haven, tager det med til børnehaven. Det er også altid dejligt, hvis der er forældre, der har tid til at bage en pose boller, som vi kan få med på tur eller hygge os med hjemme i børnehaven.
Vi har flere års erfaringer i godt udstyr til børns færden ude. Vi vil hjælpe Jer med at skaffe det udstyr, som opfylder børns behov. Når de er ude i al slags vejr skal de kunne bevæge sig frit, ikke fryse eller have det for varmt.
Vinter
Fodtøj
Fødderne skal have det godt.
Vinterstøvler skal sidde tæt til foden. De skal være vandtætte, så de kan klare sne, regn og mudret terræn. Glatte, løstsiddende støvler gør ben og fødder trætte og usikre.
Gummistøvler og termostøvler slutter ikke tæt om foden og er trættende for fødderne at gå i en hel dag.
Sokker/strømper
Uld er langt det bedste om vinteren. Det er godt, at have en tynd strømpe under uldsokken.
Undertøj
Når vinterfrosten sætter ind, er det en god idé at give barnet langt uldent undertøj på. Det lette uldne undertøj holder på varmen, når det er koldt.
Mellemlag
Mellemlag om vinteren kan være almindeligt tøj – uld er det allerbedste materiale, når man vil holde sit barn varmt og tørt (fleecetrøjer kan også bruges).
Uldens kvalitet
Uld har høj varmeværdi, også selvom det bliver vådt, er det stadigvæk varmt.
Overtøj
I vintertiden er det nødvendigt med en flyverdragt af god kvalitet, da børnene er ude hele dagen i al slags vejr. Heldragten skal være vandtæt. Den skal giver beskyttelse mod vejret, samtidigt med at den skal give bevægelsesfrihed. Der skal være hætte på. Hætten kan være den der gør, at vi kan holde varmen på de blæsende dage.
Det er vigtigt, at flyverdragten slutter tæt til ved håndled og ankler, og at der er elastik under foden. En elastik der kan justeres er god, da en for stor elastik glider op, så vand eller sne kan trænge ind i støvlen ovenfra. Ligeledes skal dragten slutte til ved halsudskæringen. Bliver den for klodset eller stram, kan den ikke lynes ordentligt op, når trøjen nedenunder er der. Den kommer til at stå åben i halsudskæringen, så sne kan komme ind.
Køb af flyverdragt
Se efter at elastik ved foden slutter til, og gør at buksebenet ikke glider op.
Halskraveudskæring skal være behagelig at have på, selv om dragten er lynet op, da den ellers kommer til at stå åben. Husk at der skal være plads til en god trøje.
Vandsøjletryk skal op på 10.000, hvis den skal være ordentlig vandtæt.
Smidig materiale der giver bevægelighed.
Vi kan anbefale mærkerne Reimatex og Trold. Men der kommer hele tiden nye mærker til. Vær opmærksom på, at der findes forskellige kvaliteter indenfor samme mærke.
Huer og vanter
Vanter skal være vandtætte så fingrene ikke bliver våde og dermed kolde. De skal også være langskaftet, så de kan komme op over ærmerne på flyverdragten. Vanterne kommer af og på mange gange i løbet af en aktiv dag, derfor er det ikke praktisk med fingerhandsker, som børnene ikke selv kan få på. Vanter bliver meget nemt væk – det kan være en fordel at have reservevanter med i rygsækken.
Huen skal slutte tæt og være behagelig og varm. En elefanthue, der går ned om halsen, er den bedste.
Forår og efterår
Fodtøj
Det er godt med vandtætte vinterstøvler eller evt. gummistøvler på regnvejrsdage. På andre dage er vandre/kondisko (uden snørre) bedst.
Overtøj
Termotøj er rigtig godt, når det bliver for varmt med flyverdragten. En flyverdragt uden fór er også god.
Mellemlag
Mellemlag kan være en varm trøje, uld eller fleece, bukser uden smæk, T-shirt eller sweatshirt.
Regntøj
Forår, efterår og sommer er der brug for regntøj. Regntøjet skal kunne holde vandet ude, ikke være for småt og let at tage på. Regntøj skal være uden selebukser. Seler besværlig gør det når børnene skal tisse. Regnjakken er så nød til at komme af for at få bukserne af. I det hele taget egner selebukser sig ikke til børnehaveliv.
Sommer
Fodtøj
En god pasform gælder også for sommerfodtøj, som er vandre/kondisko eller sandaler samt gummistøvler til regnvejrsdage.
Solhat og tøj
Solhat er vigtig at have på for at skærme for solen. Tænk på at der skal være skygge hele vejen rundt. Især ører og nakke er udsat for sol. En almindelig kasket yder derfor ikke optimalt beskyttelse. Vær opmærksom på om den er behagelig at have på, så den bliver siddende på hele dagen.
Husk også at barnet på solskinsdage skal have langærmet bluse på og løstsiddende tøj, som er beskyttende for solens stråler.
Rygsækken
Den rygsæk, som børnene får udlevet den første dag, er den rygsæk som vi bruger. Rygsækken bør pakkes med henblik på, at barnet skal vandre med den. Den skal indeholde madpakke, drikkedunk og evt. en lille pose med skiftetøj (underbukser, sokker, lange bukser). Om vinteren er det godt med et par ekstra vanter og varme sokker. Hvis det ser ud til regn, hjælper vi børnene med at lægge regntøj og evt. en ekstra trøje i deres rygsække, inden vi går ud. Husk at tømme rygsækken når børnene kommer hjem for sten, pinde og andet, som de har samlet ind i dagens løb.
I altid kan spørge, hvis I er i tvivl om noget.
Husk at skrive navn på alt!!
Samarbejde mellem hjem og børnehave
Et godt samarbejde mellem børnehave og hjem er med til at skabe de bedste betingelser for børnenes hverdag og udvikling.
Det er Naturbørnehavens mål, at have et godt samarbejde med forældrene gennem løbende dialog.
Samarbejdet skal bygge på tillid, åbenhed, og gensidig respekt. Herved skaber vi en fælles forståelse for dagligdagen i Naturbørnehaven.
Det betyder, at vi vil være åbne og positive i vores kommunikation. Vi opfatter det samtidigt som et fælles ansvar, at samarbejdet fungerer.
At starte i Naturbørnehaven – hvad forventer vi af forældrene?
Det hjælper med til at få en god start i børnehaven, at I har forberedt barnet hjemmefra på alt det nye, der skal ske. Det er vigtigt, at barnet har en oplevelse af, at det bliver spændende at komme i børnehave og få nye legekammerater. Barnet fornemmer, hvordan I har det med den nye situation. At I er positivt indstillet, er et signal til barnet om, at her er godt at være.
Det betyder meget for Jeres barn, at I deltageri indkøringsperioden. Det er forskellig fra barn til barn om det tager en, to eller flere dage.
At blive afleveret og sige farvel
Det at tage afsked kan være vanskeligt, også selv om I har prøvet det før. Ritualer som at vinke fra vinduet, kan være til hjælp, men de skal ikke tage for lang tid. Det er vigtigt, at det ikke er børnene, der styrer forløbet, men først og fremmest os voksne i samarbejde med hinanden. Det er bedst, at I giver barnet til os, når I skal gå. Når I gør det, signalerer I: “Jeg tager ansvar for det, der sker nu, og jeg ved, at der bliver passet godt på dig”. I skal selv være indstillet på at tage afsked med jeres barn. Ellers kan barnet ikke blot mærke sin egen fortvivelse over adskillelsen, men også fornemme jeres bekymring.
Når I forlader barnet, skal I huske at sige farvel og sikre jer, at barnet ser, at I går. På den måde bliver barnet bevidst om, at I overlader pasningen til os. Hvis barnet oplever, at I pludselig er væk, bliver det utryg.
Hvis ikke I synes, at overgangen går som den skal, er det vigtigt at få snakket med os, så vi sammen kan prøve at løse problemet. Vi vil støtte jer mest muligt, og I er altid velkomne til at ringe og høre, hvordan det går.
At skulle hjem
Alle håber på et glædeligt gensyn, og som oftest går det fint, men ikke altid. Børnene kan være usikre på, hvem der nu bestemmer og hvilke regler, der gælder. Er det børnehavens eller mor og fars? Børnene kan være på tværs og prøve grænser af for at finde ud af, hvem der tager ansvaret.
Det er vigtigt, at I udviser interesse for, hvordan jeres barns dag er gået. Det har måske ventet på Jer og måske også savnet Jer.
Når vi snakker sammen om barnet, og det er tilskuer og lytter med, skal vi passe på, for det kan føle sig krænket og udleveret. Det er godt at inddrage barnet i snakken, hvis det er muligt.
Det er nødvendigt, at I bestemmer, hvornår børnene skal hjem, og hvordan I kommer ud af døren. Nogle børn har svært ved at indstille sig på de forskellige skift og trækker f.eks. tiden ud. De har behov for at finde ud af, hvem der bestemmer. Jeres tilkendegivelse af, hvad der nu skal ske, kan hjælpe til, at det ikke bliver usikkert og forvirret.
Mange børn er optaget af de aftaler, der bliver lavet, og forholder sig til dem. Vi forventer derfor, at de tider, der er aftalt for afhentning, overholdes.
Det er meget vigtigt, at I altid siger farvel til en af os voksne, så vi ved, at barnet er hentet.
Barnet kan være træt efter at have været aktiv en hel dag med mange sociale kontakter. Mange børn har, når de kommer hjem, et behov for at være lidt alene med sig selv, altså at komme hjem til fred og ro.
Vigtige informationer
Vi vil gerne have, at I fortæller, hvis der er nogle særlige ting, vi skal vide om jeres barn, f.eks. hvis der er særlige begivenheder i familien, der præger barnet. Så kan vi bedre tage de nødvendige hensyn.
Børnehavens og forældrenes forskellige virkelighed
Vi har ansvaret for 26 børn. Vi skal have øje for det enkelte barns trivsel og udvikling og for hele gruppens sociale liv. Vi skal styrke børnenes oplevelse af fællesskab, sørge for at de lærer at behandle hinanden godt, og at alle trives.
Vi forventer, at I kan se Jeres barn som medlem af en gruppe samt acceptere, at andre børn har samme krav på omsorg, som jeres eget barn har. Børnene er i et fællesskab, hvor de skal gøre noget fælles og lære, at man af og til må vente på noget, man gerne vil.
Vi glæder os til et godt samarbejde omkring børnene, så kan vi sammen skabe de bedst mulige rammer for dem.
Smitsomme sygdomme hos børn og unge
Børn med smitsomme sygdom eller feber må ikke komme i børnehuset. Barnet må komme igen, når det kan følge dage i børnehuset. Hvis jeres barn bliver syg i løbet af dagen kontakter vi jer. Det er derfor vigtigt, at vi altid kan komme i kontakt til jer. Hvis I er i tvivl om, hvorvidt barnet kan komme i institutionen efter sygeforløb, kan I læse i Sundhedsstyrelsens vejledning om “Smitsomme sygdomme hos børn og unge”. Det er denne vejledning vi benytter os af i børnehaverne. Vejledningen kan læses her:
